Når man vælger at game, så er det også vigtigt, at man går efter noget godt udstyr. Hvis man ikke har en computer, der kan trække nogle af spillene, så når man ikke særlig langt med nogen som helst. Man skal derfor have en computer af nogenlunde kvalitet og en skærm, hvor kvaliteten ikke er elendig. Efterhånden er stort set alle ordentlige computere i stand til at trække de fleste spil. På samme måde er stort set alle skærme efterhånden også i HD. Når man så selvfølgelig bruger en skærm med HD, så vil man ofte blive mødt med to forskellige porte.
I de tidligere dage benyttede man sig i høj grad af VGA stik, når man skulle forbinde sin computer til en skærm. I dag på HD skærme bliver man derimod mødt af både HDMI og DVI stik. Det er selvfølgelig noget, hvor man ikke nødvendigvis ikke er helt sikker på, hvad der er bedst at vælge. Langt de fleste vælger bare at bruge HDMI porten, da de ikke er helt sikre på, hvad forskellen egentlig er. Det kan dog være en god idé, hvis man selv har en anelse om, hvad forskellen egentlig er. Så kan man også være sikker på, hvad der er bedst for en, når man gamer.
Forskellige stik med næsten samme funktion
HDMI stikket er nok det, som langt de fleste vælger at bruge. Det er en smal port, hvor selveste stikket er meget småt og nemt at sætte i. Det er et stik, som man bruger rigtig ofte, når man også skal sætte sin spillekonsol til fjernsynet og sådanne ting. Et HDMI stik er digital og kan derfor understøtte fuld HD. Det kan dog også bruges til mere end bare at se på. Med et HDMI stik kan man også tilslutte sig til skærmens højtalere, hvis der er brug for det. Langt de fleste bruger dog deres headset.
DVI er på mange måder meget ens. Det er ikke fordi, der er den helt store forskel, men en af de største er alligevel, at selveste stikket er meget anderledes. Stikket er nemlig meget større, hvilket også er med til at sørge for, at det forbliver i computer og ikke rykker sig løst. DVI stikket kan på samme måde også understøtte fuld HD. Det er selvfølgelig en fordel, når man har en skærm, der kører HD og en computer, der også kan trække spil i så høj kvalitet. Så vil man jo selvfølgelig gerne have muligheden for at bruge det.